onsdag den 31. august 2011

Så er det slut med at gå hjemme!

Idag er det min sidste dag som ledig...har jo egentlig ikke været arbejdsløs, men fritstillet...slut med at være "between jobs" som de siger i de fremmede lande..."imellem jobs"...ja det har været det, jeg har været....imellem jobs!!

4½ måned imellem 2 jobs! Lang sommerferie!


Modelfoto...det ligner altså slet ikke mig...jeg er tykkere...

Imorgen starter jeg igen som overassistent i Gladsaxe kommune, hvor jeg skal lave løn. Samme job som jeg havde i 13 år, - for 12 år siden. Det føles som om jeg skal "hjem", - dog kun i et barselsvikariat. Jeg håber, de finder en fast stilling til mig i løbet af vikariatet. De kan da ikke undvære mig længere nu!

Og jeg GLÆDER!
Slut med at sidde her og hækle.
Ud og få nogle udfordringer til min hungrende hjerne.

Lene

tirsdag den 30. august 2011

Pulled pork igen

I lørdags serverede jeg endnu en gang pulled pork, og alle de billeder jeg glemte at tage sidst, dem fik jeg taget i lørdags, så her kommer lidt madbilleder:


Næsten alle ingredienserne til sovsen er klar til at simre i 2 timer.

Nakkefilet med rub på, klar til ovnen


Nakkefilet efter 7 timer i ovnen ved 125 grader.
Klar til at blive revet i stykker.


Bagt kartoffel med pulled pork, cole slaw og bbq sovs.



Utrolig lækker og nemt mad, men alt for meget til 5 mennesker, så datteren fik rester med hjem til sin far, altså min eks-mand.

Lene

mandag den 29. august 2011

B-ind-pakning

Jeg havde set den her idé hos ...ja det er vildt pinligt...jeg kan ikke huske hvor! Sig frem, - hvor er det jeg har set den her?? Hvem er fru X?

Dette er et etui til bind!

Det skulle hækles efter et diagram, og det havde jeg aldrig prøvet. Jeg måtte bare prøve at hækle det.

Med kopi af fru X's færdige resultat i den ene hånd og diagrammet i den anden hånd gik jeg igang med at hækle...altså da jeg havde lagt kopierne på bordet!


Og det var egentlig ikke så svært at hækle efter et diagram...måske fordi jeg kunne se på kopien af det færdige etui...

Nu skal mine bind vises frem.....nåh nej, måske ikke.

Lene

søndag den 28. august 2011

Lappe inspiration

I et forsøg på at finde inspiration til nogle firkanter, faldt jeg over denne amerikanske side

og så blev det hele lidt for overvældende, og jeg lukkede ned igen.

Jeg vidste slet ikke, at der fandtes så mange forskellige firkanter!

Lene

Lige en obs omkring give away tæppet!

Jeg vil bare lige slå fast, at jeg selvfølgelig ikke selv deltager i lodtrækningen om tæppet, selvom jeg har hæklet nogle lapper!


Lene

lørdag den 27. august 2011

Syltet agurker

Igår syltede jeg de sjove agurker efter en opskrift, som jeg fandt her...den med den opvarmet lage!

Det var super nemt, og jeg har nu nogle flot udseende agurker stående i køleskabet (se lige bort fra de dumme etikketter jeg ikke gad stå og slås med)


Jeg lagde nogle skiver af den med min veninde kaldte den "milde" chili i nogle af glassene.


 MEN mine fingre sved af dagen, og fik kløet mig i øjet...dumt, meget dumt!!

I et af glassene lagde jeg en af de små "meget stærke" chilier....det bliver spændende af smage!


Nogle havde bedt om billeder af agurkerne, når jeg havde skåret dem igennem.


Citron-æble agurken


Jungle-agurken

Jeg glæder mig til at smage agurkerne.

Lene

fredag den 26. august 2011

Ingenting

Igår blev en dag, som startede fyldt med gode intentioner om alt det jeg skulle lave!

Og så blev dagen slet ikke, som inde i mit hoved!

Did not-liste

Rydde op
Sylte agurker
Lave agurkesalat
Købe filt til Barbamama og Barbablå
Slappe af
Handle
Lave mad (købte pizzaer!)

Istedet for fik jeg dog skaffet en særdeles billig cykel til yngste sønnen og fik talt med mekanikeren om min elskede bil, som er begyndt at "sejle rundt"....lød dyrt, - godt jeg sparede penge på den cykel!!

Og jeg fik en aftale med min svigermor, om at hun skal lære mig at hækle efter diagram....det glæder jeg mig til.

Nåh men idag kan jeg jo starte på listen, og lade den være dagens to do-liste!...hvis jeg gider, for hækletøjet trækker i mig......

Lene

torsdag den 25. august 2011

Politisk ukorrekte agurker

Igår besøgte jeg min veninde.
Det var en dejlig eftermiddag og aften. Vi talte i flere timer om alt muligt. Når der går så lang tid mellem vi ses, har vi alt for meget, vi skal nå omkring.....derfor bliver vi til at ses igen på søndag. Der er mange emner, vi ikke nåede igår!

Men hun viste mig sit drivhus og sine højbede, og inden jeg fik set mig om, stod jeg med favnen fuld af agurker, chilier og persille. Når folk tilbyder mig friske grønsager, så kan jeg altså ikke sige nej.

Men se lige nogle fantastiske agurker!!!


Chilierne og persillen kan du nok genkende,
men de store runde gule er agurker,
og de små grønne er også agurker.

Ingen her i huset gættede hvad de var.

Jeg vil prøve at lave agurksalat og syltede agurker.

Lene

onsdag den 24. august 2011

Hønemor

Forleden dag læste jeg dette indlæg hos Marias maskinrum, samt diverse kommentar til indlægget.

Og pludselig indså jeg, at andre har det lige som mig, og jeg ikke lider af spontan sindsyge, når:

- jeg ikke lige ved hvor den yngste leger eller er cykler hen. Som tidligere skrevet bor vi i det jeg kalder et rabarberkvarter....her er langt til Rungsted!

- ældste sønnen er til fest eller spiller kamp. Han er målmand, og der var jo for et par år siden en dreng, målmand, som dødede fordi han slog hovedet ned i en modspillers knæ....så forfærdeligt!

- manden er ude og sejle i sin lille båd

Jeg ser glimt af, hvad der kan ske med dem...dog knap blodigt som Mariaes :-)

Jeg forudser, alt hvad der kan gå galt i den givne situation.

Hører telefonen ringe og tror, det er politiet med en skrækkelig besked.

Men jeg er ikke tosset...og andre (nok mest kvinder....mødre) har den samme skræk for at miste deres elskede.

Jeg har det rigtig godt, når jeg modtager sms'er...fx "jeg har det fint" eller når jeg ved, hvor de allesammen er som fx igår nat, hvor jeg vågnede og kunne høre lidt snorken og lyde fra alle værelser, og ældste datteren også var der.

Som en høne, der har alle ungerne under vingerne, og ved hvor alle er....ren lykke.

Lene

tirsdag den 23. august 2011

Peanutbutter/chokolade cookies

Min datter snuppede et par overnatninger hos os, og igår aftes bagte hun peanutbutter/chokolade cookies.


Opskriften var en blanding af opskrifter hun fandt nettet, og lidt hun selv fandt på.

Peanutbutter/chokolade cookies

1/2 glas fint peanutbutter
175 g sukker
1 æg
3 spsk mel
1 tsk bagepulver
100 g groft hakket mørk chokolade

Bages ved 180 grader i 8-10 minutter afhængig af størrelse.


De smager skønt, og lillebror fik lov til dyppe i mælken.

Lene

mandag den 22. august 2011

Jule-mytteri på ældrecentret i juli måned

Er du igang med noget spændende juleprojekt?

Har du nogle gode juletings-idéer, du kan anbefale?

På ældrecentret, hvor min mor syer hver torsdag, har der ligefrem været et jule-oprør her i sommeren!

Èn dame har afholdt de andre fra at lave juleting de seneste par år, og ingen af dem har åbenbart turde/gidet sige hende imod.

Men sådan er min mor jo ikke....næh næh!

Hun og jeg fik i fællesskab tegnet et lille hjerte, som vi fandt inspiration til rundt om i Blogland.
Min mor fyldte det med vat, og det blev det sødeste lille hjerte til at hænge enten på juletræet eller på en gren i en vase. Desværre har jeg ikke et billede af det.

Og midt i den fredelige torsdags stemning mellem hæklende, strikkende og syende ældre dame, hev min mor hjertet frem, og fremviste det gladt og højt (og lod som om hun intet kendte til denne ene dames uvilje mod juleting).

Alle de ældre damer klappede i deres hænder, og snakken om juleting, der skulle syes, hækles, klippes og strikkes tog fat....men den jule-fjendste dame satte hælene i: "Jeg vil ikke sy juleting!!!" sagde hun højt og meget vredt!!

"Nej nej", sagde de andre smilende: "Vi skal nok gøre det"....og så snakkede de videre om juleting, og ignorerede hendes surmulende ansigt, mens de i smug lavede High-Five til hinanden.



De har aftalt at sætte en dag af til de små hjerter.

Nogen skal klippe dem, min mor skal sy dem, andre skal fylde vat i dem, og de sidste skal sy det sidste sammen i hånden....rent samlebånds arbejde, og de glæder sig!

Altå på nær én dame.....



Ovenstående juletræstæpper er, hvad de foreløbig har fået lavet.

Jeg siger bare: "Go moar, Go moar"... total sej mor jeg har.

Lene

søndag den 21. august 2011

Husk at hæfte ender

Jeg har glemt at skrive, at I skal huske at hæfte ender, inden I sender firkanterne til mig.....af hjertet tak :-)

I kan se flere færdige firkanter hos Kys en frø

Lene

Give away - dejlig modtagelse


Jeg er så glad for, at I har taget så godt imod min give away  ,

og jeg er enormt spændt på, hvor mange firkanter vi ender med at få samlet,

og farverne...dem er jeg spændt på.
Der er smugkig hos Belladotte på hendes firkanter...dejlige farver.

Jeg glæder mig så meget!

Lene

lørdag den 20. august 2011

Smukt men enkel borddækning

Jeg har en veninde, som er super god til at dække flotte borde.

Se bare starten på det her bord...en rigtig dug, lys og ærteblomster....det er bare så smukt!


Lene

fredag den 19. august 2011

Give away - hæklet tæppe - kom og leg med

Gider du lege med?

Gaven i denne give away er
et hæklet tæppe...
hæklet af
 Bomulds-firkanter i størrelsen 10 cm x 10 cm


Men der er helt andre regler end normalt!

For at deltage skal du hækle næsten alle firkanter du har lyst til, - max 10 firkanter.

Du deltager i lodtrækningen om det færdige tæppe med samme antal lodder,
som det antal firkanter du hækler.


For at tæppet kan blive omkring 150 x 170 cm stort, skal vi bruge omkring 255 firkanter...
uha det er altså mange!
Men nu må vi se, hvor mange firkanter I hækler, - tæppets størrelse afhænger af jer :-)

Firkanterne sendes til mig.

Og når alle firkanterne er modtaget, syr jeg dem sammen.


Derefter trækkes der lod om tæppet mellem alle hækle-give away-deltagerne.
Jeg har ovenstående hæklet min del af tæppet.
Der stilles meget få krav til firkanterne:
1. Brug bomuldsgarn
2. De skal være firkantet
3. Den færdige størrelse firkant skal være 10 cm x 10 cm
4. Vedlæg en hilsen til den heldige vinder, så hun kan se hvem, der har hæklet tæppet.
Vil du være med, så læg en kommentar.
Og når du er færdig med at hækle, så skriv en mail til mig på
snoske.lene@gmail.com,
så får du min adresse.
Firkanterne skal være "mig i hænde" senest den 24. september.

Husk selv at hæfte ender.
Derefter skal jeg have lidt tid til at sy tæppet sammen.
Og så trækkes der lod om det.

Gider du lege med?
Lene

torsdag den 18. august 2011

Jannies lakseroulade

Smør flødeost ud på hvedetortillaer, eller de runde flad brød man kan købe i indvandrer-butikkerne,


smør en stribe pesto på,
læg en stribe spirer ved siden af,
læg røget laks i en stribe på
og ovenpå laksen lægges en stribe salat.


Rulles sammen og skæres ud.

Lækkert på en buffet eller til en brunch.

Lene
 

onsdag den 17. august 2011

Hvad siger man så?

Igår aftes snakkede jeg med en af naboerne ud af mit køkkenvindue.

Da hun spurgte, hvor stort vores rækkehus er, inviterede jeg hende ind, så hun selv kunne se det.

Da hun stod udenfor døren igen, sagde hun: "Det er rart at se, at andre også har rod"

Øh.....bøh..... hvad siger man så????

Nåh ja, okay....der var måske ikke helt clean og klar til at blive fotograferet til et boligmagasin! Men pli kender hun da ikke, til gengæld var hun da ærlig!

Lene

Hvad laver hun nu?

Ja, hvad er det, jeg er ved at hækle?


Jeg har ikke nogen opskrift. Det har jeg simpelthen ikke kunne finde, så jeg kastede mig bare ud i det.

Tager lidt ind og ud, som jeg ved det endelig resultat skal se ud.

Og jeg tror, at når der kommer med pladevat i, så bliver det rigtig godt!

Svigermor skal hækle en lille fin blomster-krans til dette.

Hmm nogle gæt??

Lene

tirsdag den 16. august 2011

Vil du med en tur til Legoland?

Trods regnen fik jeg taget nogle billeder i Legoland.

I skal næsten slippe for at se legoklodser, - dem har vi vist allesammen set før.


Men jeg så denne lille have tilhørende et eller andet slot. Jeg synes, de her højbede var så søde.

Vi blev nødt til at købe nogle regnslag, og yngste sønnen synes, at hætten var meget nyttig, - omvendt på altså, når han skulle kigge ned i springvandet, - spændt ventende på at vandet stod op i hovedet på ham. Fiffig ung mand!

Jo, vandet stod pludselig op i hovedet på ham...det var så sjovt, for han blev simpelthen så forskrækket, og var ved at dø at grin bagefter.



Jeg troede, at jeg så pæn ud den dag!

Jeg havde taget (vandfast) mascara på og sat håret, men regnvejret havde fået håret til at klaske, og det gule regnslag er egentlig ikke særlig klædeligt....men godt jeg har solbrillerne klar i håret!!


I en af butikkerne kan man nu købe liiige den legoklods man mangler...jeg mangler ikke nogle klodser, - jeg er klodset nok i forvejen, men farverne var lækre at kigge på!

Desværre havde mit kamera på det her tidspunkt fået lidt vand, som blev til dug, da jeg kom ind i butikken, - derfor er billedet lidt sløret.


Ved indgangen blev jeg mødt af de her farver!!

Jeg hev kameraet op .... det er jo total fede farver...mums jeg elsker det billede!

Hvis solen havde været fremme, havde jeg ikke set det her, for så havde alle klapvognene været udlejet....jeps det er klapvogne!

Lene

mandag den 15. august 2011

Vær velkommen

Jeg har de sidste par uger stille og roligt fået flere læsere, både de faste og "anonyme".

Og igår rundede jeg 50 faste læsere.

Det glæder mig rigtig meget, at I har lyst til at læse, hvad jeg skriver.

Hjertelig velkommen til jer alle.

På et tidspunkt i denne uge laver jeg en "utraditionel" give away....utraditionel fordi jeg ikke har set det før, men måske er det bare, fordi jeg ikke kan læse hele Blogland. Jeg tænker og tænker over, hvordan den præcis skal drejes. Men jeg er færdig med det, jeg skal lave til den.

Ih det bliver så spændende!

Endnu en gang, velkommen og tak for at I kommer forbi:-)

Lene



søndag den 14. august 2011

Parfait is

Igår havde jeg nogle pasteuriseret æggeblommer, som skulle bruges, og den hjemmelavet is-beholdning var sluppet op.

Så jeg lavede en omgang parfait is. Det er så nemt, og Julio klarer jo det meste!


2 med smeltet chokolade og små stykker skumfiduser

2 med lakrids-pulver, som jeg fandt i Netto....interessant i en is!

Lene

lørdag den 13. august 2011

Havfruen - det er da løgn!!

Jeg har siddet og hæklet de sidste par timer, mens jeg har hørt de sidste kapitler af Camilla Läckberg's Havfruen.

"Åh javel, det var sådan historien hang sammen....hmm en god udtænkt historie!"

Alle brikker faldt på plads...så kom sidste kapitel....jamen jamen...HVAD?......hvad i hele hule har Camilla Läckberg så tænkt sig!!!!????

Skal jeg bare rejse mig nu og lade hovedpersonerne hænge der??? Findes næste bog allerede???

Nej for f.....

Som de siger i Anders And bladene: "@#$%?/* *&%$#@!/?". Grrrrrrrrrr



Hæhæ skide god bog faktisk....genial afslutning :-)....men også irriterende!

Lene, meget frustreret

Dekoration af træsko - DIY

Min niece skal starte på efterskole på søndag. Det er en efterskole med mange dyr, som hun, så vidt jeg ved, skal være med til at passe.

Og i den anledning har min søster købt hende et par nye træsko.

Men min søster har sørget for, at min niece kan kende sine træsko fra de andres træsko!


Min søster, som altid har været dygtig til at male, har med malingstusser fra Bog og Idé, dekoreret træskoene med frihåndstegnet små blomster og min nieces kælenavn.



Egentlig skulle de nok have lidt lak, men min søster tager chancen og ser, om de mon ikke holder, som de er nu.



Søde, ikk?

Jeg er vilde med dem!
Lene

fredag den 12. august 2011

Shhhh...jeg hygger

Så er regnvandet vasket ud af min hår

yngste sønnen er gået over til bedste-kammeraten

manden og ældste sønnen sover

den hjemmelavet æblegele er hældt på glas

de hjemmebagte boller er varme

en krus te står klar

Dr. Phil er på tv

hækletøjet er klar.

Det skal nok blive en god dag!

Lene

Shhhhhh....

Jeg sover!

Familien var i Legoland igår.

Vi kørte fra Herlev kl. 7.15, og vi har hjemme igen kl. 23!

Det var en meget våd.....tur, men en rigtig god dag :-)

Så lige nu sover jeg...gå lidt stille, tak...og gider du lukker min side meget stille ned, så du ikke vækker mig?

Jeg skriver senere...

Lene

torsdag den 11. august 2011

Rod i blogger

Houston, we have a problem!

Jeg er af flere læsere blevet gjort opmærksom på, at min blog blandes sammen med en norsk blog, som hedder Siljebloggen.

På mine meget værdsætte faste læseres bloglister, er det, som om min blog tilknyttes Siljes blog.

Slettes min blog fra listen, slettes Siljes også, og tilknyttes min blog, tilknyttes Siljes blog også.....NOGEN GANGE!!

Det er noget rod!

Jeg kontaktede Silje. Og sørme, - det viser sig, at hendes blog indtil sidst på året i 2010 hed TingOgTanker!

Så bær over med problemet, jeg kontakter Google...med mindre en af jer har en løsning?

Lene

onsdag den 10. august 2011

Patchwork tørklæde

For lang tid siden havde jeg besøgt af en, som havde et flot (og dyrt) patchwork tørklæde på.

Min mor og jeg fandt vores stof-rester frem, og fandt rigeligt stof, som matchede i lyserøde/lilla farver.

Jeg har ikke forstand på at lave patchwork, og det er sikkert lavet helt forkert patchwork-agtigt, men jeg fik hæftede alle lapperne sammen, og opgav derefter....

Det lå længe i et skab, indtil jeg for nylig forsigtigt listede det ind på min mors sy-bord ;-)

Ganske kort tid efter havde min mor syet det færdigt.

Og som alt hvad min mor syer, er det blevet rigtig flot!


Jeg glæder mig til lidt køligere vejr, så jeg kan tage det på.



Lene

tirsdag den 9. august 2011

Nuser nøglering...Snoopy

Min søster har altid talt om de der læderhjelme med øreklapper....sådan nogle her.

Jeg ved ikke hvorfor, men vi har haft meget sjov med at tale om sådan en hjælm, og øreklapperne skulle altid sidde løse.

I Radiserne har Nuser sådan en hjælm på, når han sidder på sit hundehus og leger pilot.


Og nu har jeg hæklet en nøglering til hende, - med Nuser og hjælm.


Jeg fandt opskriften her

Egentlig er den beregnet som bogmærke, men min søster læser sjældent bøger, så jeg har ændret den til en nøglering.


Jeg håber, hun kan lide den.

Jeg synes den er "nuser".

Lene

mandag den 8. august 2011

Store bagedag

Igår bagte jeg både boller og kanelsnegle..af samme grunddej.

Nogen har måske gennmeskuet, at jeg som oftest går efter det nemmeste og hurtigste.


I bogen "Krudtugler og kanelsnegle" findes opskriften på "brusebadsboller"



Super nem opskrift, og lækkert resultat.

Godt igang med gær og vand kom jeg i tanke om, at jeg kun havde meget lidt mælk (fordi vi ingen børn havde hjemme i sidste uge), så jeg fandt noget fløde og æblecider som erstatning for mælken.....det blev godt....overraskende godt faktisk!


Halvdelen af dejen blev til dejlige boller med birkes på, og den anden halvdel til store kanelsnegle.

Jeg rullede dejen ud og smurte bagemargarine blandet med kanel og sukker på....ud over lagde jeg klumper af marcipan.


Og ja, - de kanelsnegle smager skønt...kanel/marcipan-snegle.

Lene

søndag den 7. august 2011

I will survive.....jeg overlever

Her er vejret trist med grå skyer, regn og blæst. Så idag skal I se en sjov lille film...den er meget kort, - giv den en chance.

I får sikkert også alle mulige mere eller mindre sjove video'er og billeder i jeres mail nærmest hver dag...måske flere gange om dagen.

Den her er nok en af de første jeg modtog, og det er mange år siden! Rigtig mange år siden, men igår fandt jeg den på youtube.

Det er nok 13 år siden, jeg modtog den.....og jeg må altså indrømme, at jeg stadig synes, den er sjov....kald mig bare plat....

Den her søde alien synger om, at hun nok skal overleve trods en utro (så vidt jeg husker) kæreste...læg lige mærke til printet på hendes t-shirt!


Åh stakkels lille alien.

God søndag til jer alle

Lene

lørdag den 6. august 2011

Så tilbage til Sjælland

Det var en lang tur herover til Viborg.

Jeg elsker at køre lange ture....når min mand altså kører!

Men jeg keder mig meget hurtigt, når jeg selv skal køre....og igår kørte jeg helt alene fra Herlev til Viborg!!

Jeg hørte lydbog det meste af turen...og derefter lidt forskellige lokalradio'er bla RadioHLR...hvad det så står for?
God musik fra min ungdom...hvem kan fx huske Level 42?
Jeg kunne ikke...troede jeg, - for da sangen gik i gang, skrålede jeg med. Godt jeg var alene i bilen!

Gosh, hvor var det skønt at se yngste sønnen! Jeg savner den dreng vildt meget, når han ikke er hjemme.

Vi sov i samme værelse, og kunne ligge og putte sammen og tale om alt muligt...rigtig råhygge.

Idag kører vi hjem straks efter morgenmaden....endnu en lang tur venter.

Lene

fredag den 5. august 2011

Mirabelle marmelade

I Hendes Verden i denne uge er der opskrift på en marmelade af mirabeller.

De hænger jo rundt omkring i træerne nu, falder ned og ligger splattet ud på fortove og veje....og det er da synd!

Så jeg gik ud på vores stille vej og plukkede 1 kg mirabeller i løbet af 10 minutter.


Opskriften, jeg fulgte, har Hendes Verden underligt nok ikke lagt ud på deres hjemmeside. Men google mirabelle marmelade, og du finder masser af opskrifter.

Jeg har hældt lidt op i et glas med patentlåg....men det er da mit søsters glas.....!


Det må jeg hellere tage med over til hende i Viborg idag, hvor jeg skal over og hente den yngste, mine forældre og deres hund.

Men denne gang snupper jeg en overnatning, så kører vi tidligt hjem i morgen tidlig.

Lene

torsdag den 4. august 2011

Roskilde Domkirke

For nogle uger siden tog vi en tur til Roskilde.

Vi ville en tur ind i domkirken, så den yngste kunne se den og kisterne derinde.


Men helt ærligt!!!!

De ville have 60 kr. pr. person for at komme ind!!!!

Skulle jeg betale for at komme ind i en kirke i Danmark??? Under ingen omstændigheder!!!


Vi nøjedes med en lækker is, og så brugte sønnen kirkens skygge til i fred og ro at spise sin is.....skyggen kunne de ikke tage penge for.....

Lene

onsdag den 3. august 2011

Nyt mønster dåse-hækling

Jeg har hæklet endnu et forstykke med pop tabs til en taske.


Men det er ikke noget, jeg vil gå med.

Så jeg lægger de to stykker med dåse-dimser, jeg har hæklet, hos min mor. Så ser jeg, om der bliver tasker ud af det...evt små net hun kan sy til ældrecenterets julebasar.

I skal nok se billeder, hvis de bliver syet.

Jeg har fået ideen herfra.

Prøv at se alle de ting hun laver med pop tabs....hun er meget kreativ!

Lene

tirsdag den 2. august 2011

Endnu en karklud

Selvom vi er hjemme igen efter camping-ferien, har jeg haft gang i endnu en karklud.

I det daglige er jeg storforbruger af karklude.....nok lidt hysterisk.....bruger gerne 2 om dagen.....

eller 3......

måske flere......


Hæklet efter opskriften fra Grenes hjemmeside i pink bomuldsgarn og strømpegarn i flere farver.....den bliver man da glad af at se på!

Lene

mandag den 1. august 2011

Grrrr...vaskemaskine....Grrr

Sidste lørdag blev min vaskemaskine kørt på lossepladsen...færdig og træt var den, trods en ung alder.

En ny blev købt, en Vestfrost. Sælgeren lovede, at hvis jeg vaskede én gang om dagen, kunne den holde i 3-4 år...fint nok til 2500 kr.

Vi vaskede lørdag og søndag. Så tog vi jo på camping, og vaskede igen fredag, da vi kom hjem og lørdag...ergo har den kørt max 10 maskiner.

Igår aftes vaskede min datter en maskine, og da hun tog tøjet ud, lignede det, at der sad sæbe-rester på tøjet....men det viser sig at være gummi fra gummikanten....fint fnuller af gummi. Det sidder også langs hele gummi-kanten.

Så nu står jeg igen med en vaskemaskine...skal/skal ikke...... tør/tør ikke vaske.

Jeg bliver så Grrr....tingene skal ikke give mig gråt hår, -de skal bare virke!

Hvad gør jeg? Jeg gider jo ikke slæbe maskinen ind på Nørrebrogade igen....efter kun én uge!

Lene
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...